DSV er en af de tre danske aktier der har fundet vej til porteføljen i Furesø Globale Kvalitetsaktier. Selskabet har som bekendt en lang historik med værdiskabende opkøb. Derfor er det interessant at Deutsche Bahn har meldt ud, at de ønsker et frasalg af deres speditørforretning, DB Schenker.

På dette link kan du læse vores tanker om en eventuel transaktion: DSV og Schenker

De vigtigste pointer fra vores skriv er herunder:

  • Handlen finansieres med ny egenkapital for ca. DKK 65mia. og ny gæld for ca. 45mia.
  • Indtjeningen per aktie (2023) kan øges med ca. 30% og 20-30% under alternative forudsætninger.
  • 2025 P/E vil falde til omkring 15x og er attraktivt relativt til en normal multipel omkring 18x.
  • Schenker skal kunne øge EBIT-marginen til 9-10% under DSV, hvis handlen skal give mening.
  • Vi tror integrationsomkostningerne kan blive på omkring DKK 6mia.
  • Afkastet på den investerede kapital er kun 12% før skat, hvis man betaler 15bn EUR.
  • Handlen tror vi vil skabe omkring 20mia. i merværdi for aktionærerne. 10% af DSVs markedsværdi.
  • Gearingen lander på 2x EBITDA og er dermed spiselig for aktionærer og kreditorer.

Alt i alt tror vi det kunne blive en fornuftig transaktion for DSV, som giver både finansiel og strategisk mening. Vi kunne godt ønske os en lavere pris end EUR 15mia. og vil naturligvis opfordre til disciplin omkring købsprisen. Ellers bliver værdiskabelsen i vores optik for lav ift. integrationsrisikoen på et opkøb af denne størrelse.

NB: Dette opslag og den vedhæftede fil er ikke investeringsrådgvining. Det er heller ikke en opfordring til, at handle med de værdipapirerer som er nævnt.