- Følg med på LinkedIn
Menu
Herunder kan du læse eller se en video om de vækstmarkeder som vi ønsker at vores selskaber er eksponeret mod.
Du kan også se eksempler på selskaber der konceptuelt kunne få en plads i porteføljen.
I denne video kan du få en kort introduktion til de vækstmarkeder, som vi ønsker, at vores selskaber skal være eksponeret imod.
Du kan også se konceptuelle eksempler på, hvilke selskaber der kunne passe ind i porteføljen indenfor de enkelte markeder.
Videoen varer 5 minutter.
Globalt er der en gigantisk infrastruktur bygget op omkring at levere finansielle services. Lige fra banker og forsikringselskaber, til kapitalforvaltere, datatjenester, fondsbørser m.m. Vi vil gerne investere i dele af den finansielle sektor hvor konkurrencen er mere begrænset og væksten drives af strukturelle faktorer fremfor cykliske.
Vi er også begejstret for kapitalforvaltning, bl.a. fordi det globale opsparingsbehov er voksende og drevet af ændringer i demografien samt velstand. Aktørerne i den finansielle industri baserer i stigende grad deres beslutninger på langt flere informationer og vi synes at der er en række gode selskaber indenfor information – og datatjenester til den finansielle sektor, med fornuftige vækstudsigter. Banker og forsikringsselskaber af høj kvalitet kan også komme i betragtning til porteføljen.
Selskaberne indenfor finansiel infrastruktur er oftest indenfor finans eller IT.
I videoen herunder kan du få en grundigere introduktion til markedet, finansiel infrastruktur, samt en af de selskaber som er i vores investeringsunivers indenfor dette marked. Nemlig den amerikanske udbyder af aktieindeks og analyseværktøjer, MSCI.
Visa blev lanceret i 1958 af Bank of America og selskabet blev børsnoteret i 2008, da en lang række ejerbanker valgte at sætte selskabet til salg. I 2016 finder de europæiske banker også enighed om at sælge Visa Europe til amerikanske Visa og selskabet som vi kender det i dag er en realitet.
Visa er verdens største netværk for betalingskort. Hver gang man betaler med sit Visa kort, så betaler modtageren en lille andel af beløbet til Visa. Over de sidste 60 år har Visa opbygget en ekstrem stærk markedsposition. Der er udstedt 4mia.Visa kort, tusindvis af banker kan udstede kortene og de accepteres overalt i fysiske butikker samt online. Sidste år faciliterede Visa 190mia. transaktioner til en værdi af 12billioner. Dette netværk er tæt på umuligt for en konkurrent at kopiere og det er Visas største konkurrencemæssige fordel. Visa har over 50% markedsandel i USA og ser man bort fra mindre nationale kortordninger samt at statsejede Unionpay er dominerende i Kina, så er der reelt set kun Visa og Mastercard på det globale marked.
Visas vækstprofil er interessant idet der sker et skifte fra kontanter og til kortbetalinger, et skifte som accelererede under Covid, da en større andel af transaktionerne skiftede fra fysiske butikker til at være online. Det er en trend vi venter vil fortsætte og Visa får en større andel af det handlede beløb når transaktionen foregår online. Strategisk vil Visa også gerne blive en vigtig spiller indenfor betaling imellem virksomheder, hvilket på lidt længere sigt kan give et væsentligt bidrag til indtjeningen.
Over de seneste 10 år har Visa øget deres omsætning med 11% om året. Driftens rentabilitet er meget høj med en EBIT margin i samme periode på 63%. Forretningsmodellen kræver ikke så meget kapital og udover at de over de seneste 10 år har sendt 90 mia. tilbage til aktionærerne i form af dividender og aktietilbagekøb, så er selskabets cash-flow øget med 15% p.a. Udover købet af Visa Europe har Visa lavet et par større opkøb som har givet strategisk og finansiel god mening. Eksempelvis købte de online betalingsplatformen Cybersource i 2010. Købsprisen var 1,8mia. USD og Cybersource har sidenhen 6-doblet deres betalingsvolumen og selskabets værdi bør være mere end USD 15mia. Et godt eksempel på god ikke-organisk kapitalallokering.
Over de sidste 10 år har omsætningsvæksten for selskaber i industrien været omkring 3%. Det er ikke imponerende imod verdensmarkedet hvor væksten har været 6%. Man skal derfor lede grundigt for at finde vækstlommerne indenfor industri.
Til den rette pris og kvalitet vil vi gerne eksponere os overfor selskaber der kan hjælpe deres kunder med at forbedre produktiviteten, reducere resurseforbruget, samt øge kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed. Det kunne være selskaber indenfor automatisering og digitalisering af industrielle processer men vi har også et godt øje til industriselskaber som har opnået lokale monopoler eller som tilbyder kritisk infrastruktur til en overkommelig pris for kunden.
Selskaberne indenfor industriel innovation er primært indenfor industri og materialer.
I videoen herunder kan du få en grundigere introduktion til markedet, industriel innovation. Vi gennemgår også en investeringscase på det svenske industriselskab Atlas Copco.
Tysk-amerikanske Linde blev grundlagt af den tyske ingeniør Carl von Linde i 1879 og er senere fusioneret med amerikanske Praxair. Linde er markedsledende indenfor industrielle gasser.
Lindes største kundegrupper er industrien, kemi – og energi samt sundhedssektoren men de har også væsentlige eksponeringer mod fødevareproduktion, elektronik, metaller og mineindustrien. Linde fremstiller gasarter såsom ilt, brint og kvælstof men også mere sjældne arter som argon, neon osv. Industrielle gasser anvendes overalt i mange produktionsprocesser, eksempelvis når bilfabrikanten svejser, valseværket hærder stål elller man modtager ilt i en ambulance.
Fremstillingen af de fleste gasarter foregår på et anlæg hvor den atmosfæriske luft omdannes til flydende form og de ønskede gasarter kan derefter separeres. Hos kunder der har et stort og stabilt behov, opfører Linde et anlæg tæt på kunden eller man kan tilkobles via rør. Anlæggene er kapitalintensive og til gengæld indgår kunden typisk en 15-årig kontrakt hvor der garanteres aftagning af minimumsvolumen og med prismekanismer der sikrer Lindes rentabilitet. Lidt mindre kunder leaser store gasbeholdere af Linde og indgår typisk en 5-årig aftale om levering via. tankbiler. På trods af at Linde har et relativt høj investeringsbehov når anlæggene opføres, så giver kunden også Linde monopolstatus i kontraktens levetid. Det kan heller ikke betale sig at fragte en del af gasserne specielt langt, det begrænser ligeledes konkurrencen. De mindste kunder får leveret i de velkendte gasflasker og her er konkurrencen hårdere. Markedet for industrielle gasser vokser i takt med de industrier de servicerer og vi ser ligeledes positivt på Lindes ambitioner indenfor brint til transport og carbon capture teknologi industrier som cementproduktion og metaller.
Linde er et selskab af høj kvalitet. Globalt er der 3 store spillere og når først Linde har opført deres anlæg i nærheden af kunden så har de mere eller mindre en garanteret indtjening i anlæggets levetid. Det nuværende Linde har over de sidste 30 år vokset omkring 6-7% og hver gang de sælger for 1 USD så lander der næsten 20 cent i cashflow. Det er en attraktiv rentabilitet og til sammenligning næsten dobbelt så høj som Siemens.
Temaet teknologisk udvikling fokuserer på selskaber som forventes at være eksponeret mod udbredelsen af digitalisering, cloud computing, cybersikkerhed og kunstig intelligens.
Vi kan også godt lide software selskaber hvis produkter gør deres kunder mere effektive. Disse forretningsmodeller er ofte med en høj andel af tilbagevendende omsætning, rentabiliteten er høj og kapitalintensiteten lav. Det er altså nogle virksomheder som skaber meget cash-flow til deres aktionærer. Omend udbredelsen af semiconductors er cyklisk, og 2023 ser hårdt ud indenfor en række slutmarkeder, så forventer vi at de langsigtede udsigter er positive. Du skal derfor også regne med at der kommer eksponering indenfor denne del af markedet.
Selskaberne indenfor teknologisk udvikling er primært indenfor informationsteknologi. I videoen herunder kan du få en grundigere introduktion til markedet, teknologisk udvikling, samt en af de selskaber som er i vores investeringsunivers indenfor dette marked. Nemlig det amerikanske softwareselskab Adobe.
Synopsys er et amerikansk softwareselskab. Deres software anvendes til at designe, udvikle og teste semiconductors. Semiconductors kaldes også chips og de indgår i en lang række produkter, eksempelvis mobiltelefoner, computere, biler m.m. Synopsys primære kunder er chipdesign selskaber såsom AMD, Qualcomm og Texas Instruments.
Chippene er blevet mere kraftfulde, de indeholder mere funktionalitet og kombineret med øgede krav til produkternes størrelse og energiforbrug så er chippene blevet mere komplekse og meget dyrere at udvikle. Det koster omkring 500 mio. USD at udvikle en af de mest avancerede chip og fordi omkostningerne er høje, så tager Synopsys kunder ingen chancer ift. valg af software. Indenfor de mest avancerede digitale chips anvendes Synopsys’ software i 99% af alle designs og medtager man de mindre sofistikerede chipdesigns så har Synopsys en markedsandel på 30%. Sammen med de to nærmeste konkurrenter sidder de på næsten 70% af markedet. Denne position har Synopsys opnået gennem 40 års forskning, udvikling og tætte samarbejder med selskaber og interessenter i hele værdikæden. Det er meget svært for en ny konkurrent at opbygge den samme intellektuelle position i markedet og endnu sværere at få kunderne til at skifte leverandør.
80% af Synopsys omsætning er af tilbagevendende karakter og over de sidste 5 år har de øget omsætningen med over 10%. I forhold til IT generelt, så har Synopsys ikke haft de højeste marginaler på driften men har over de seneste år, gennem stigende bruttomarginaler og operationel gearing opnået acceptable marginniveauer omkring de 25%. Vi tror at de kan øge rentabiliteten yderligere og selv med mindre opkøb bør Synopsys være i stand til at konvertere mere end 100% af indtjeningen til pengestrømme.
Synopsys er i vores optik et vigtigt selskab i en industri hvor væksten vil være strukturelt stigende over de næste mange år. Tænk på hvor mange produkter der tilkobles internettet og indeholder smarte applikationer, biler der bliver mere selvkørende og indeholder mere kompleks elektronik. Kunstig intelligens udbredes og udviklingen og penetrationen af cloud-teknologi er langtfra færdig og det er alt sammen vækstdrivere som Synopsys vil nyde godt af i mange år fremover.
Fælles for selskaberne indenfor energi transition er at vi gerne vil investere i kvalitetsselskaber som forventes at få øget vækst og værdiskabelse fra at den globale økonomi skal nedbringe CO2 udledningen til nul.
De overordnede vækstdrivere for dette marked er klimaforandringer, forsyningssikkerhed, elektrificering og bæredygtighed generelt. Hvis man skal nå målsætningerne i Paris-aftalen så skal den globale energiforsynings anvendelse af vedvarende energi øges fra 12% i 2021 til 70% i 2050. Samtidig skal anvendelsen af energi indenfor alle områder af industri, transport og bygninger omstilles væk fra brugen af fossile brændsler. Det er en gigantisk udfordring som kræver handling lige fra højeste politiske sted og ned til individets forbrugsvaner og virksomhedernes produktionsmetoder.
Selskaberne indenfor energi transition er oftest indenfor industri, forsyning og materialer.
Trane grundlægges i Wisconsin i 1913 af den norske immigrant James Trane og hans søn. De begyndte indenfor radiatorer og over de næste mere end 100 år udvikler selskabet sig til at blive global leder indenfor opvarmning, nedkøling og ventilation af bygninger. En industri der ofte kaldes for HVAC, heating, ventilation and air conditioning.
I dag er 80% af Tranes omsætning relateret til HVAC systemer, 65% til erhverv og 15% til private. De nyeste systemer til opvarmning – og nedkøling er ofte baseret på varmepumpe teknologi der anvender elektricitet til at flytte varme ind i bygningen om vinteren og ud af bygningen om sommeren. Omkostningsbesparelserne relativt til ældre systemer hvor opvarmningen er baseret på gas er ofte så markante at investeringen er betalt tilbage relativt hurtigt, den løbende drift af ejendommen bliver mere attraktiv og det gavner miljøet idet CO2-udledningen reduceres, i nogle tilfælde med 100%.
15% af den globale CO2-udledning stammer fra opvarmning og nedkøling af bygninger og antallet af kvadratmeter i ejendomme ventes at vokse 20% frem mod 2030 grundet befolkningstilvækst, øget velstand og urbanisering. Skal man nå det internationale energy agenturs (IEA) scenarie i overensstemmelse med Paris-aftalens målsætninger, så anbefaler de at bygningsrelateret CO2-udledning fra opvarmning og nedkøling reduceres med 50% allerede i 2030. 20% af den eksisterende bygningsmasse skal retrofittes til ikke at udlede CO2 og alle nye bygninger skal opføres så de ikke udleder CO2. Der skal ligeledes installeres 1,8mia. varmepumper inden vi skriver 2050. Trane Technologies kommer til at nyde godt af denne nødvendige udvikling.
Historisk har Tranes omsætning vokset omkring 7% og rentabilitetsniveauet målt på EBIT ligger omkring 15%, hvilket er markant højere end industriselskaber generelt. Forretningsmodellen binder ikke meget kapital til investeringer eller arbejdskapital og Tranes afkast på den investerede kapital er 16-17%. Vi synes kvaliteten af selskabet er høj og deres kontinuerlige fokus og investeringer i teknologisk lederskab, er selskabets væsentligste konkurrencemæssige fordel.
Sundhedssektoren vokser omtrent 5-6% om året og der er en lang række selskaber som er markedsledende og leverer en god rentabilitet. Indenfor sundhedssektoren er vi fokuseret på selskaber som nyder godt af den demografiske udvikling og udbredelsen af kroniske sygdomme. Sidstnævnte kunne blandt være drevet af livstilsrelaterede sygdomme. Et godt eksempel er at i 1997 var andelen af voksne med et BMI over 30 i USA 19%. Denne andel er vokset til 33% i 2021. Det har desværre store konsekvenser for folkesundheden f.eks. i form af hjerteproblemer og diabetes.
Udover selskaber med eksponering til demografi og kroniske sygdomme så
synes vi også der er selskaber af høj kvalitet med gode vækstudsigter indenfor
udstyr til sundhedssektoren.
Indenfor dette marked investeres der primært indenfor sundhedssektoren, dog ikke biotek.
Novo Nordisk produkter adresserer en række kroniske sygdomme og de mest kendte er selvfølgelig diabetes og fedme. Førstnævnte udgør ca. 80% af forretningen og fedme udgør 10%. Vækstudsigterne synes vi er gode indenfor begge områder.
Der er i dag omkring 550 mio. mennesker med diabetes og på trods af en 30% markedsandel, målt på omsætning, så behandles der kun omkring 35 mio. patienter med Novo Nordisk produkter. Der er således et meget stort marked som der ikke sælges til og vi tror på at Novo Nordisk kan opretholde væksten i deres diabetes forretning primært gennem øget penetration af såkaldte GLP-1 produkter, øget diagnosticering og en forventet stigning i antallet af mennesker med diabetes på omkring 100mio. frem mod 2030.
Ifølge World Obesity Federation vokser antallet af voksne med et BMI på mere end 30 fra 800mio. mennesker i 2020 til 1.2mia. i 2030. Få søger hjælp og kun godt 2% bliver behandlet. Novo Nordisk nyeste produkt indenfor fedme, Wegowy, blev godkendt i USA i 2021 og har vist vægttab på 17-18% hvilket er markant mere end det ”gamle” produkt Saxenda. Samtidig så har studier vist at vægttab har gode effekter på andre sygdomme. Initialt drevet af Wegovy og med det kommende kombinationsprodukt CagriSema in mente tror vi på at Novo Nordisk, sammen med Eli Lilly, kommer til at nyde godt af dette marked i mange år fremover.
Ser man tilbage over de sidste 10 år har Novo øget deres omsætning i med 8% om året, bruttomarginen er ekstremt høj og stabil mellem 83%-85%. EBIT marginen er steget fra 31% i 2010 til 43% i 2022 og afkastet på den investerede kapital var over 70% i 2022. Gennem en positiv udvikling i produktmix, reduktion af enhedsomkostninger, operationel gearing og god styring af administrationsomkostningerne har Novo leveret disse flotte resultater samtidig med at de har sendt over 350mia. DKK tilbage til aktionærerne i form af dividender og aktietilbagekøb.
Novo Nordisk er et selskab af høj kvalitet og det vi har været mest imponeret af over årene, det er deres evne til at innovere. En innovationsevne der er med til at øge de immaterielle værdier som er Novo Nordisk væsentligste konkurrencemæssige fordel.
Når vi støder på et selskab som er af høj kvalitet og som har unikke vækstmuligheder så vil vi ikke fraskrive os muligheden for at investere i det, blot fordi det ikke hører til i en af de andre 5 vækstmarkeder som vi har nævnt ovenfor.
Fællesnævneren er altid at vi vil købe selskaber af høj kvalitet, med gode vækstmuligheder til en attraktiv pris. Finder vi et, kan det i princippet komme i betragtning til porteføljen. Et godt eksempel kunne være franske LVMH.
LVMH er verdens største luksusvareselskab med 75 brands og en omsætning på ca. 80mia. EUR. 75% af indtjeningen kommer fra divisionen ”Fashion & Leather Goods”, hvor de mest kendte brands er taskerne fra Louis Vuitton samt modetøj og tilbehør fra Christian Dior. De resterende 25% af indtjeningen kommer fra stærke brands indenfor champagne, cognac og vine samt salg af parfume, kosmetik, ure og smykker. LVMH og de tidligere brandejere har skabt disse brands over mange årtier. Louis Vuitton åbnede sin første forretning i 1854 og historien om Dom Perignon champagne går tilbage til det 17. århundrede.
Det er svært at sige præcist hvorfor en forbruger går ind i en Louis Vuitton butik for at købe en taske. Vedkommende kunne jo have købt en taske med samme funktionalitet og kvalitet langt billigere. Det korte svar er brand. Udover at tasken er af høj kvalitet, så giver den kunden muligheden for at vise sin status, udstråle succes og eksklusivitet, netop fordi alle andre genkender tasken og ved at den koster mange penge.
Udvalgte forbrugergrupper vil gerne betale for luksusbrands og væksten indenfor luksusvarer har historisk været omkring 7%. LVMH har øget deres omsætning med 11% om året, der har været enkelte år med nedgang, men stærke brands har pricing power. Eksempelvis satte LVMH priserne op med 20% på deres mest populære tasker i 2022. Selvom væksten er kommet stærkt igen efter Covid så vurderer vi at selskabet forsat bør nyde godt af den ventede demografiske udvikling i de globale indkomstgrupper og deres stærke brand fremover.
LVMHs rentabilitet er høj og over de sidste 5 år er bruttomarginerne tæt på 70%, EBIT marginen 23% og afkastet på den investeret kapital er omkring 17%. Kombinationen af en høj bruttomargin, efterspørgslens lave priselasticitet og en finansiel gearing der ligger noget under sektoren gør at vi vurderer selskabets operationelle og finansielle risiko som lav. I vores optik er LVMH et unik selskab af høj kvalitet med gode vækstudsigter.
© 2024 Furesø Kapitalforvaltning – Designet af Aveo web&marketing